preload spinner

SQUASH GRIP

Squash grip er en vigtig del af dit udstyr. Et godt greb er vigtig for dit spil. En slidt eller ødelagt squash grip, vil få din performance til at falde markant. Bruger du dit squash grip for længe, eller bruger du et dårligt grip, så vil du skulle bruge flere kræfter på, at holde din squash ketcher. Dette kan i værste fald resultere i overbelastning eller skader. Med et frisk og nyt grip til din squash ketcher, så kan du koncentrere dig om spillet.

Der findes mange forskellige typer grip som kan anvendes som squash grip. Der er 2 fundementale modeller, nemlig erstatningsgrip og overgrip.

Erstatningsgrip er en type grip, som er karakteriseret ved en tykkelse mellem 1.5 - 1.9 mm. Erstatningsgrippet er forsynet med tape på bagsiden, og er derfor selvklæbende. Når erstatningsgrippet monteres, anbefales det at afmontere det gamle grip først. Mange squash spillere, som søger et tykkere greb af forskellige årsager, har tendens til at påmontere 2 grip oven på hinanden. Dette anbefaler vi ikke, da 2 tykke stykker elastisk materiale oven på hinanden, hurtigt kan komme til at vride, hvilket igen vil kræve, at du bruger flere kræfter på at holde din squash ketcher. Hvis du fundementalt ønsker et tykkere grip, så bør du afmontere det gamle grip, og vikle stramme lag af aluminstape eller gaffatape omkring håndtaget på din squash ketcher. Derved øges tykkelsen til det ønskede, og du opnår samtidig en fast flade som du kan montere dit nye squashgrip på.

Tykkelsen på dit erstatningsgrip betyder en del for absorberingsevnen. Jo tykkere grip, desto bedre og dyrere grip, men også signifikant bedre evne til at absorbere sveden. Det mest solgte standard grip er Karakal PU squash grip som har en tykkelse på 1.8 mm. Det har en pæn klistret overflade, som hjælper dig når squash grippet er koldt, og når der er opvarmet og du begynder at svede, så har det en god absorberingsevne. Zateq X-Tac er tilsvarende et erstatningsgrip, og har en flerlags PU overflade og er et af de tykkeste grip på markedet med 1.9 mm. Dette sikrer suveræn komfort og performance for dit squash grip. Overfladen er særdeles Tacky, hvilket betyder at du får et godt greb med det samme. Tecnifibre levere sin Absolute serie af squash grip, som ligeledes er 1.9 mm, et fantastisk grip, som er i tråd med den sædvanlige Tecnifibre kvalitet. Tecnifibre squash grip er ingen undtagelse. Der findes mange tilsvarende squash grip. Head Ultra Tac, Wilson Micro Dry er blot eksempler på høj kvalitets squash grip som vi fører. Det vil ofte være et spørgsmål om præference, hvilket squash grip den enkelte squash spiller sværger til.

Overgrip er tynde grip, som normalt vikles oven på det eksisterende grip. De har en tyndere overflade, og selve PU laget er ofte tyndere end ved erstatningsgrip. Overgrip bruges for det meste til spilleren som skifter ofte, eller som ønsker et tykkere squash grip, uden at fjerne det originale grip først.